Start ny aktivitet

Start af ny aktivitet i Sjov Senior Motion

Hvordan?

For at starte ny aktivitet under Sjov Senior Motion, skal der enten etableres en afdeling på et stiftelsesmøde eller, hvis der er for få til at danne en afdeling, skal udøverne indmeldes som personlige medlemmer af Sjov Senior Motion.

Ved etablering af en afdeling under Sjov Senior Motion skal der på det stiftende møde vælges et afdelingsudvalg for den nystiftede afdeling. Kontakt formand og/eller sekretær i Sjov Senior Motion for skrivning af mødeindkaldelse/dagsorden, stiftelsesreferat og forretningsorden for afdelingen.

Afdelingsudvalget skal bestå af mindst 3 medlemmer: formand, kasserer og sekretær samt mindst en suppleant.

Dannes et hold, skal der vælges en kontaktperson til foreningen.

Hvilken hjælp tilbyder Sjov Senior Motion?

Sjov Senior Motion repræsenteret ved forretningsudvalget støtter op om afdelingerne ledelsesmæssigt og administrativt. Ved etablering af en afdeling kan der indhentes sekretærhjælp til skrivning af mødeindkaldelse/dagsorden, stiftelsesreferat og afdelingens forretningsorden.

Sjov Senior Motion hjælper med opstart af afdelingen/holdet og eventuel lokalereservation afhængig af den aktuelle aktivitet.

Der foreligger procedurer og færdigformulerede vedtægter, som også omfatter alle foreningsafdelinger og hold. Dertil tilbyder Sjov Senior Motion skrivning af afdelingens forretningsorden med info specifikt for den enkelte afdeling som aktivitet, stiftelsesdato og afdelingsnavn. Der er udarbejdet forslag til forretningsorden (se under vedtægter), som kan færdigudfyldes og/eller hvorfra ønskede punkter kan plukkes.

Kan/ønsker en afdeling ikke at varetage afdelingens administrative opgaver som regnskabs- og/eller sekretæropgaver, er Sjov Senior Motion gerne behjælpelig med kontakt til tredjepart, som kan varetage disse opgaver.

Alle afdelinger kan få sekretærhjælp til mødeindkaldelse, dagsorden og referatskrivning ved afdelingens årsmøder og til enkeltstående særlige opgaver.

Sjov Senior Motion yder sparring til afdelingerne og hjælper gerne eksempelvis i tvivlsspørgsmål om vedtægtsbestemmelser og tolkning heraf.

Der findes ingen dumme spørgsmål; så bare spørg løs!