Start ny aktivitet

Start af ny aktivitet i Sjov Senior Motion

 

Hvordan?

For at starte ny aktivitet under Sjov Senior Motion, skal der enten etableres en afdeling på en stiftende afdelingsgeneralforsamling eller, hvis der er for få til at danne en afdeling, skal udøverne indmeldes som personlige medlemmer af Sjov Senior Motion.

Ved etablering af en afdeling under Sjov Senior Motion skal den stiftende afdelingsgeneralforsamling vælge en afdelingsbestyrelse for den nystiftede afdeling.

Afdelingsbestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer: formand, kasserer og sekretær samt mindst en suppleant.

 

Hvilken hjælp tilbyder Sjov Senior Motion?

Sjov Senior Motion repræsenteret ved forretningsudvalget støtter op om afdelingerne ledelsesmæssigt og administrativt.

Sjov Senior Motion hjælper med opstart af afdelingen/holdet og eventuel lokalereservation afhængig af den aktuelle aktivitet.

Der foreligger procedurer og færdigformulerede vedtægter, som også omfatter alle foreningsafdelinger og hold. Dertil sørger Sjov Senior Motion for i samarbejde med afdelingen at udfylde de korte afdelingsvedtægter med info specifikt for den enkelte afdeling som aktivitet, stiftelsesdato og afdelingsnavn.

Kan/ønsker en afdeling ikke at varetage afdelingens administrative opgaver som regnskabs- og/eller sekretæropgaver, er Sjov Senior Motion gerne behjælpelig med kontakt til tredjepart, som kan varetage disse opgaver.

Alle afdelinger kan få sekretærhjælp til referatskrivning ved afdelingsgeneralforsamlinger og til enkeltstående særlige opgaver.

Sjov Senior Motion yder sparring til afdelingerne og hjælper gerne eksempelvis i tvivlsspørgsmål om vedtægtsbestemmelser og tolkning heraf.

 

Der findes ingen dumme spørgsmål; så bare spørg løs!