Afdelingsudvalget i Badminton Bramsnæs
Afdelingsudvalget består af 5 medlemmer, hvortil der er mindst en suppleant. Suppleanten deltager i afdelingsudvalgsmøderne, men uden stemmeret.
Hovedopgaverne for afdelingsudvalget er at
- sørge for haltider i samarbejde med den tilknyttede skole og de øvrige brugere af hallen.
- indkalde til og afholde afdelingens årsmøde i henhold til foreningsvedtægterne.
- føre regnskab og foranledige den årlige revidering heraf af foreningens kasserer og revisor.
- fastsætte afdelingskontingent og meddele kontingentet til afdelingsmedlemmerne inden sæsonstart.
- ajourføre og distribuere medlemslisten.
- fastlægge og i samarbejde med frivillige hjælpere afholde sociale arrangementer.
- videreformidle information fra foreningen til medlemmerne.
Desuden sørger afdelingsudvalget for at ajourføre medlemmernes fødselsdata og give fødselarer, der fra 60 år fylder rundt og fra 75 år også halvrundt, en lille gave fra afdelingen.